| Historie |
|
I november 1872 blev Lolland og Falster ramt af en stormflod, som
på få timer oversvømmede store dele af øerne. Huse, gårde, mennesker og dyr blev
skyllet bort. 52 mennesker omkom på Falster, 28 på Lolland. En øjenvidneberetning fra
en gård i Marielyst på Falster, den nuværende pensionisthøjskole, llustrerer hvad der
skete(kilde: Det falsterske dige, s 11): |
|
| Vi kunne nok kigge ud af vinduet i taget, men alt stod i fråde, så vi ingenting kunne se. Imidlertid begyndte vandet jo at synke, og kl. 02.00 om natten var det gået bort fra gårdspladsen, så min fader, Johan Lange, kunne gå ned og se, hvordan det stod til. Gården var imidlertid omringet af vand, så vi måtte blive på staldloftet til næste dag, den 14.; da kom Gdr Peder Larsen Suder fra Marrrebæk tillige med flere med en båd og sejlede os hjem til sig selv." |
|
| For at undgå lignende
oversvømmelser i fremtiden gennemførte regeringen i 1873 en digelov, som skabte faste
rammer om digevæsenet. Samtidig påbød regeringen anlæggelse af et dige mellem
Elkenøre og Gedser på Falsters østkyst af indtil 12 fods højde. Diget stod færdigt i
1875. Loven bestemte også, at der der skulle udpeges en bestyrelse til at lede
digebyggeriet på Falster samt sørge for den nødvendige vedligeholdelse og opkræve de
nødvendige bidrag fra de ejendomme som blev beskyttet af diget. Maribo amtsråd udarbejdede en vedtægt for Det Falsterske Digelag, se vedtægterne. Digelagets bestyrelse på 3 mand skulle vælges blandt interessenterne og ingen kunne afslå at lade sig vælge, medmindre han var fyldt 60 år, havde været medlem af bestyrelsen indenfor de sidste 6 år eller havde en anden gyldig undskyldning, såsom svagelighed. Amtsrådet fortsatte med at udpege medlemmerne af bestyrelsen indtil 1906, hvor Rigsdagen vedtog en lov, som gav interessenterne ret til selv at vælge bestyrelsen og til at fastsætte regler for digelagets virksomhed. Læs mere i bogen Det falsterske dige, udgivet af det falsterske
Digelag i 125 året for Stormfloden, der tjener som kilde for ovenstående. Bogen kan
købes hos: Tryk her hvis du vil se endnu endnu et billede. |
|