Velkommen til

Det Falsterske Digelag

Nyheder

Seneste årsmøder

Seneste bestyrelsesmøder

Aktuel information

Der må først etableres Sankt Hans Bål en uge før Sankt Hans af hensyn til fugle og dyr. Desuden er stranden ikke til opmagasinering af grenaffald.

Digelagets reglement giver bådejere mulighed for at have en båd liggende på stranden i sommer-perioden. Imidlertid skal bådene af hensyn til digets sikkerhed bringes inden for diget inden 1. no-vember. Der vil derfor i løbet af efteråret blive klæbet en seddel på både, der henligger på stranden, med oplysning om, at de vil blive fjernet og opbevaret for ejerens regning, hvis ejeren ikke fjerner båden inden 1. november.

Bestyrelsen har vedtaget, at gamle pæle til både eller lignende fjernes, hvis de ikke er i brug. Er de i brug, forsynes de med en seddel om at de fjernes. Som noget nyt er der fremstillet nogle ”forankringsklodser” – bildæk med indstøbt cement – som kan lejes for en sæson ad gangen. 

Bestyrelsen har i samråd med Kystdirektoratet vedtaget, at digelagets bænke – af hensyn til digets vedligeholdelse og af sikkerhedsmæssige grunde – opstilles på strandsiden, og at private bænke er uønskede.

I forbindelse med digesynet i efteråret 2006 fjernedes en privat bænk med fliseanlæg som stod på landsiden af diget. Bænken var fastgjort i diget med en lænke. Ejeren forlangte fliseanlægget retab-leret og bænken genopstillet. Da digelaget ikke efterkom kravet, lagde ejeren sag an mod digelaget.

Ejer vandt alderstidshævd på at have bænken stående i sommermånederne. Fliseanlægget skulle ikke retableres, da det ansås for at være i strid med reglementet for diget. (Dommen blev afsagt den 11. november 2008).

Bestyrelsen har efterfølgende vedtaget at registrere alle private bænke på digelagets areal. I den forbindelse er der givet en livstidstilladelse til opstilling af bænk på diget ved Sildestrup.

Endvidere er private borde/bænke på forstrandsområdet blevet registreret, fotograferet og forsynet med en mærkat om, at de fremover betragtes som digelagets ejendom, medmindre ejeren henvender sig med henblik på en eventuel aftale/tilladelse. Nogle få har henvendt sig. På de øvrige registrerede 

bænke blev der sat nye skilte op med oplysning om at digelaget overtager dem, og at de udskiftes i takt med at de nedslides.

Bestyrelsen er generelt opmærksom på forhold, der kan ændre digets og forstrandsklittens tilstand i negativ retning. Udover bænke kan nævnes fx både, pæle, beplantning, rydning, opgravning, ridning og brug af køretøjer.

Cykling er i henhold til reglementet forbudt på diget, men spørgsmålet om cykling har været rejst

flere gange. Guldborgsund Kommune har ønsket at iværksætte et forsøg med cykling på diget på strækningen langs Bøtøskoven og har sendt en forespørgsel herom til Kystdirektoratet. 

Kystdirektoratet har i sit svar af 13. februar 2009 meddelt, at anlæg af cykelsti på digekronen vil medføre en ændret anvendelse af diget, således at der i henhold til kystbeskyttelsesloven må kræves tilladelse fra Kystdirektoratet til etableringen. Kystdirektoratet tilføjer, at en sådan anvendelse efter direktoratets opfattelse ikke er foreneligt med reglementets § 1, hvorfor dette må ændres, hvis etab-lering af cykelsti skal tillades, jf. afsnittet om vedtægter og reglement.

Hertil kommer, at Miljø- og Fødevareklagenævnet i sin afgørelse af 22. maj 2017 – som nævnt i afsnittet om vedtægter og reglement – vurderer, at cykling på diget ikke kan tillades med hjemmel i kystbeskyttelseslovens § 17. 

I forbindelse med høringen af forslaget om vedtægtsændringer mv. i 2002 gennemførte bestyrelsen en brugerundersøgelse om cykling. Ca. 6.800 ejere af fritidshuse og landbrug blev spurgt, og 2.711 svarede. Heraf mente 1.685 at der ikke må cykles på diget, 427 mente at der må cykles – dog ikke ud for sommerhusområderne – mens 574 mente at der må cykles på hele diget.

Digelagets medarbejdere har i forbindelse med digets vedligeholdelse behov for at kunne færdes på katastrofevejen langs diget med redskaber, maskiner og køretøjer. Desuden skal beredskabskøretø-

jer kunne komme frem på katastrofevejen i katastrofesituationer.

Grundejere langs katastrofevejen skal derfor være opmærksomme på at de i medfør af hegnsloven er forpligtede til at holde deres hegn langs katastrofevejen studsede, således at bevoksningen ikke er til ulempe for færdslen eller hindrer udsynet for vejfarende.

Om digelaget

Den 13. november 1872 hærgede en stormflod det meste af Sydfalster og store dele af det sydlige Lolland med store tab af menneskeliv og materielle værdier til følge. Rigsdagen vedtog derfor i maj 1873 en lov om opførelse af diger på Falster og Lolland til beskyttelse mod oversvømmelser fra havet. Opførelsen af Det falsterske Dige blev betalt af staten med 40%, af amtet med 24% og af ejerne af de ejendomme, der blev beskyttet mod oversvømmelse fra havet, med 36%.

Opførelsen af Det falsterske Dige blev påbegyndt i efteråret 1873 og afsluttet i 1875.