Det har længe været et ønske fra mange jolleejere i området at få det gamle slæbested ved Havlykke retableret. Det er nu sket. Nu er det muligt at bakke en bil med en bådtrailer ned på stranden og hen til 3-4 meter før vandkanten. I første omgang havde vi kun befæstet nedkørslen til stranden med grus, men det viste sig ikke at være nok. Derfor er nedkørslen nu forstærket med fliser. På stranden er udlagt tykke plasticplader. Pladsen foroven er befæstet med slotsgrus og må kun bruges som vendeplads. Kommunen har lovet snarest at opsætte et skilt med “Parkering Forbudt” skilt. Slæbestedet er kun til mindre joller, da vanddybden ved Havlykke ikke er særlig stor, før man kommer langt ud.