Bestyrelsesmøde i Det Falsterske Digelag torsdag 25. august 2022 kl. 18.00 på Oldfruen
Deltagere: Mogens Mika, Aksel Lindhardt, Christian Schou, Benny Ellekjær, Cyrild Jørgensen, Hanne Lohse, Mads Glenn Wehlast og Thomas Bo Poulsen (observatør)
Afbud: Jens Corneliussen
1. Godkendelse af dagsordenen.
Dagsordenen blev godkendt.
2. Status på en række løbende sager:
Renoveringen af digekronen.
Formanden og Thomas Bo Poulsen har været til et møde med kommunen og entreprenøren i forhold til renoveringen.
Færdselsreguleringsskilte bliver snart opsat på siderne af skraldestativerne.
Udestående i forhold til digekronen er græsset på siderne af digekronen.
Der er utilfredshed med, at der ikke er sået tilstrækkeligt græs på siderne. Bestyrelsen holder kommunen op på, om der bliver sået græs.
Flere i bestyrelsen har fået mange positive henvendelser vedrørende renovering af digekronen hen over sommeren.
Formanden har dog modtaget enkelte utilfredse henvendelser vedrørende renoveringen.
Bestyrelsen drøftede henvendelserne, og der var enighed om, at problemerne ikke betragtes som store.
Formanden svarer de henvendelser, han har modtaget.
En lokal ejendomsmægler har spurgt om muligheden for at køre på en nimbus til en tv-optagelse på digekronen. Det har bestyrelsen afvist.
Formanden henvender sig til kommunen vedrørende vedligeholdelsen af digekronen, så der kan komme en fast aftale på plads.
Det er et ønske fra kommunen at forsyne området med lidt flere skilte med diverse historier for området tæt ved digekronen. Bestyrelsen er positiv overfor ideen.
Badebroen
Bestyrelsen har et ønske om at få badebroen op hvert år til påske og nedtaget til efterårsferien.
Der er nu indskærpet med skilte, at hovedspring er forbudt fra badebroen.
150-året for stormfloden 1872.
Mogens Mika orienterede om, at han har fået godkendelse til opsætning af to mindesøjler. Den ene skal placeret tæt på digekronen i Marielyst.
Den anden mindesøjle bliver opstillet ved Dillet i Gedesby. De to mindesøjler vil blive opsat 13. november.
1. november vil der være et foredrag om stormfloden af Anna
Elisabeth Jensen fra museum Lolland-Falster.
13. november vil der kl. 10.00 være en mindegudstjeneste i Væggerløse Kirke samme dag kl. 16.00 lægges en buket blomster ved mindesøjlen på Marielyst Strandvej.
Siden går de fremmødte i fælles fakkeloptog til den nye mindesøjle tæt ved digekronen.
Udarbejdelse af plejeplan for vegetationen på diget.
Den er ved at være klar. Kommunen har lavet et udbud i forsommeren i forhold til beplantningen på diget. Siden har kommunen valgt én af de tre, der bød på opgaven.
Kommunens medarbejder og den eksterne konsulent ventes at fremlægge planerne for bestyrelsen i løbet af de kommende to uger.
Kommunen har desuden et ønske om en fælles folder, der fortæller om området omkring digekronen og Bøtø Skoven.
Kommunen står som afsender. Bøtø Nor har tilkendegivet, at de også gerne vil være med. Bestyrelsen er positiv for, at vi står med som afsender på den folder.
3. Aksel Lindhardt ansøger om opsætning af gelænder ved Kragevej i Elkenøre Strand. Bestyrelsen tager i den sammenhæng en generel drøftelse af gelændere i det hele taget. Flere har henvendt sig med ønske om, at der kun er en cykelrampe ved siden af trapperne i stedet for to – og at der så opsættes gelændere på den anden side.
Bestyrelsen var enige om, at man – i forbindelse istandsættelse af trapperne – vil se på, hvor behovet er størst for opsætning af gelænder langs digekronen.
4. Parkeringsforhold/skiltning: Mads Glenn Wehlast ønsker diskussion om, at en del parkerer tæt ved stranden for at undgå at gå for langt. Vi skal have set på om skiltning er god nok og forelægge vores ønsker for kommunen.
Der var enighed om, at formanden skriver til kommunen og beder dem gennemgå skiltningen på sidevejene mod stranden langs digekronen.
Problemet indkredser sig til området på et par kilometer på hver side af Marielyst Torv.
5. Evaluering af årsmødet. Er der noget vi skal huske at gøre anderledes næste år?
Der var enighed om, at årsmødet blev afviklet meget fint. Årsmødet i 2023 blev fastlagt til at blive afholdt på Højskolen i Marielyst 18. juni.
6. Nye vedtægter. Kommunen har kommenteret det vedtægtsforslag, vi fremlagde sidste år. Bestyrelsen skal diskutere kommens kommentarer.
Formanden udtrykte stor tilfredshed med, at kommunen har speedet processen op.
Kommunen har hyret advokathjælp og bedt dem om at kommentere det udkast, vi har fremsendt til nye vedtægter.
Bestyrelsen gennemgik kommunens forslag til ændringer og der var bred enighed om, at bestyrelsen nu fremsender kommentarer til det udkast, kommunen har sendt.
Det er en proces, der tager lang tid, fordi det skal gennem teknisk udvalg og siden vedtages i byrådet.
Det er bestyrelsens håb, at de nye vedtægter er på plads inden næste årsmøde.
7. Beredskabsplan. Bestyrelsen besluttede på seneste møde at gennemføre en beredskabsøvelse, når beredskabsplanen er endeligt tilrettet.
Cyrild Jørgensen foreslog, at vi rettede henvendelse til myndighederne for at afholde en beredskabsøvelse i foråret 2023.
Mogens Mika og Aksel Lindhardt retter henvendelse til rette myndigheder med henblik på beredskabsøvelse.
Digelaget har ikke nok big-bag sække med sten, hvis der opstår en kritisk situation. Opsynsmand Thomas Bo Poulsen blev bevilget indkøb af 55 big-bag sække. Sækkene skal bruges ved overgangene i tilfælde af oversvømmelse.
8. Bænke langs diget: Status for udvalgets arbejdet
Bestyrelsen godkendte oplægget fra Mogens Mika til et nyt regelsæt for bænke på digekronen. Reglerne ser ud som følger:
Bænkeregler for Det Falsterske Digelag
- Der findes 50 bænke ved digekronen
- Der findes 10 bænke i Klitten
- Der findes 4 plintbænke ved digekronen
- Der findes 5 bordbænkesæt ved digekronen
- Enkeltpersoner må ikke grave i Det Falsterske Dige.
- Der må kun nedgraves fundamenter i dige og klit til bænke af Det Falsterske Digelag
- Alle nedgravede bænke opstillet på diget og klit tilhører Det Falsterske Digelag
- Alle bænke opsat i klitten af Det Falsterske Digelag skal bibeholdes brunmalet.
- Alle andre bænke skal være i nationalfarverne rød og hvid. Hvidt sæde og resten rødt
- Alle bænke opsat ved Digekronen skal efter en årrække (10år) have samme måltegning, således at sæde og ryg passer på samtlige fundamenter, fra Nord til Syd.
- Alle af os ikke opsatte borde og bænke bør fjernes.
Det blev besluttet, at opsynsmand Thomas Bo Poulsen udskifter de 50 bænke, der er opsat langs digekronen. Bænkene udskiftes løbende efter behov over en årrække. Der er bevilget 25.000 kr. til formålet.
9. Matrikel 34b. Beslutning om, hvad bestyrelsen gør med dette grundstykke?
Det er et lille grundstykke ud for Marielyst Strandvej 34 B. Der er tale om 393 kvm., som digelaget står som ejer af. Arealet koster 874 kr. for digelaget hvert år.
Bestyrelsen er enige om, at digelaget ingen interesse har i at bibeholde de 393 kvm.
Cyrild Jørgensen fik bemyndigelse til at henvende sig til VÆKST i forhold til rådgivning om prisen for arealet.
10. Maskinhuset på Marielyst Strandvej 10. Drøftelse om behov for mere plads?
Punktet blev udsat, fordi det stadig er uafklaret, hvad den kommende driftsaftale vedrørende digekronen omfatter. Bestyrelsen ved endnu ikke, hvem der kommer til at varetage vedligeholdelsen af digekronen.
Derfor afventes endeligt møde med Guldborgsund Kommune.
11. Meddelelser fra formanden.
Formanden har undersøgt muligheden for at bruge genbrugssand til den forestående sandfodring. Det kan måske reducere udgiften med 25 procent.
Men det bliver sandsynligvis ikke aktuelt, fordi det i forhold til godkendelser først kan realiseres i 2024 med genbrugssand fra Grønsund.
Bestyrelsen fastholder planerne om ’normal’ sandfodring til foråret 2023.
12. Meddelelser fra kassereren.
Der er ikke kommet nogen uventede overraskelser i forhold til økonomien.
Der skal betales 109.000 kr. moms i nærmeste fremtid.
Bestyrelsen er enige om at ændre vores konto: ’katastrofefond’ til en ’beredskabspulje’
Digeskatteyderne skal betale 250 kr. mere i digeskat årligt fra 2023. Det bliver opkræves med 125 kr. halvårligt på ejendomsskattebilletten.
Det er bestyrelsens plan, at der over en femårig periode skal opspares i niveauet otte mio. kr. til fremtidige udgifter til sandfodring.
13. Meddelelser fra følgegruppen for Bøtøskoven ved Jens Corneliussen.
Der er intet nyt at berette.
14. Aktiviteter på dige og strand ved Thomas Bo Poulsen
Der er givet et par tilladelser til borgere, der ønsker at gå med metaldektorer på stranden.
15. Næste møde
Mødet afvikles torsdag 24. november kl. 18.00 på Oldfruen, hvor Mads Glenn Wehlast på forhånd har meldt afbud på grund af udlandsrejse.
16. Eventuelt
Der er intet digesyn her i efteråret. Bestyrelsen ønsker kun ét årligt digesyn, som Kystdirektoratet også har fået besked om. Det er vurderingen, at det kun er nødvendigt med ét årligt digesyn.
Således opfattet. Referent Mads Glenn Wehlast
Mødet afsluttet: Kl. 21.20.